Raketsiloerne på Bornholm?
- om misinformation under den kolde krig!
Efter murens og ondskabens imperiums fald, er der blotlagt mange uhyggelige oplysninger, heriblandt WAPAs påtænkte anvendelse af A-våben mod dansk område forud for en invasion.

Lokalt kan der berettes om flere hændelser under og efter den kolde krig. Bornholm var med sin placering langt inde bag WAPAs grænser en vigtig kilde for informationsindhentning via radaren i Almindingen og Forsvarets Efterretningsstation - Station B - på Dueodde.

De fleste kender vel i dag til, hvordan efterretningsstationen på Bornholm sammen med lytteposten på Langeland fulgte de russiske troppers vej frem til Tjekkoslovakiet i juli/august 1968. Tre dage før invasionen kunne forsvaret orientere folketinget om dato og tid for invasionen!
På radarstationen fulgte man flyene fra Sovjet frem til landingen i Prag!

Misinformation og manipulation.
Her følger den sande historie om, hvordan WAPA forfalskede oplysninger for at anvende dem over for egne soldater og politikere.

Lettiske turistfolk på Bornholmerbesøg fortæller utrolig historie.
Det er 1990 og forår i Rønne. Et hold lettiske turistakadamistuderende er på Bornholm for at studere vestlig turisme. De vises rundt på øens serværdigheder, attraktioner og større virksomheder. De besøger også Almegårds Kaserne, der endnu ikke er ødelagt af regerings destruktive "forsvarspolitik", men fortsat er på normal styrke. 

Her, på Bornholms Værn, tager velfærds- og presseofficer Per F. Jensen imod og informerer gæsterne om kasernen og dens historie. Han mærker en stor interess fra to yngre mænd, som udviser en adfærd, der får P.F. Jensen og stabschefen CD til at isolere dem fra resten af gruppen. Letterne fortæller, at de er overrasket over vores åbenhed i vesten og over, at de frit kan se og spørge om vestlige forsvarsforhold.

De spørger P.F. Jensen, om de - når nu der er så meget åbenhed - må se raketsiloerne inde på midtbornholm. PF Jensen undrer sig og fortæller, at der ikke er eller har været raketsiloer på Bornholm. De unge mænd fortæller nu, at de begge har været raketofficerer i den russiske hær, og at de havde set satelitfotos af raketsiloer midt i Almindingen. De vil enda kunne vise på et kort, hvor de er placeret.

P.F. Jensen finder et kort frem, og letterne peger med det samme på et område syd for Fladehalle. P.F. Jensen slår en latter op, da det går op for ham, hvilken manipulation letterne har været udsat for. Han fortæller ikke, hvad han griner ad, men foreslår, at de kører til stedet, hvor han vil fortælle letterne historien.

Der fremskaffes et køretøj, og de kører mod Almindingen.
Ved Åremyre gøres holdt, og letterne bekræfter, at de er med på kortet. Gruppen kører videre ind i Almindingen ad Segenvej til Christian den 10. vej, som de drejer ned ad. Ved skovfogedboligen drejer de ind på skovvejen og kører mod øst til Fladehalle, hvor letterne bekræfter, at de stadig er enige om, hvor de er i terrænnet og på kortet. Ved Fladehalle køres der nu 300 meter mod syd og drejes ind i skoven, hvor man parkerer på en lysåben eng med en lille bakke.

Gruppen stiger ud og går op på bakken, hvor P.F. Jensen nu fortæller letterne, hvad de er blevet misinformeret om af den russiske hær og efterretningstjeneste. Nu er det letternes tur til at få sig et grin, og efter kort tid køres der tilbage til Rønne.

Sennepsgasbomber i nettet.
Vi skriver 1985 og fiskeriet er stort. Der er ikke kun bornholmere i Østersøen men også mange jyder og fiskere helt fra Færøerene. Det er efterhånden en dagligdags "begivenhed", at fiskerne får sennepsgasbomber i nettet. Men istedet for at droppe dem på de sædvanlige banker, skal de tage dem med i land, hvor de køres til sennepsgasdepotet i Vestermarie Plantage.

Her vil Pegasus gruppen - der var et samarbejde mellem de to værn, Bornholms Værn og Marinedistrikt Bornholm, sørge for destruktion. Civilforsvaret deltager i dette samarbejde med rensningsopgaver af fiskekuttere, deres fiskenet, kasser samt efterfølgende, kajanlæg.

Depotet er et ombygget ammunitionsdepot, som er indrettet således, at minørerne kan opbevare bomberne i depotet og skille dem ad udenfor.

Der er opført en ny mur for at forhindre for meget forurening i tilfælde af en eksplosion, og der er rejst en mast med sirene, som skal advare omegnens beboere ved uheld. Sprængstoffet blev ustabilt når det blev tørt, hvorfor bomberne blev opbevaret i vand indtil de kunne skilles ad i tre dele, gasklump, sprængstof og metal. Sprænglegementet (tændsats) blev naturligvis fjernet før transporten fra båden til depotet.
Proceduren var den, at gassen blev dumpet ud for Maltkværns Skanse nordøst for Nexø, sprængstoffet sprængt på Raghammer skydeterræn og jernet sendt til BOFA.

Balladen om sikkerheden.
Den danske regering klandrede andre lande i EU, at de på deres miljømæssige områder ledte for mange affaldsstoffer ud i naturen. Den kom tilbage til os selv som en boomerang, idet vi fik at vide, at vi bare smed sennepsgasbomber tilbage i havet når fiskerne fik dem i nettet. Politikerne var nødt til at reagere på det svar. Det blev til, at sennepsgas skulle bringes med i land, hvor det skulle destrueres.

Ammunitionsdepotet i Vestermarie Plantage blev ombygget til formålet.
Bomberne blev nu kørt fra havnene, typisk Rønne, Nexø og Tejn, ind til bunkeren i Vestermarie Plantage, hvor de blev adskilt og gassen tørret og skåret i strimler. Når der var gas nok, blev det nu udskibet til Kommunekemi i Nyborg. Det fik imidlertid befolkningen i Nyborg til at gå i panik og arrangere flere demonstrationer foran Kommunekemi - Der skulle IKKE brændes sennespgas af i Nyborg!!! Læs mere om dette her.

På Bornholm kikkede forsvaret på sikkerhedsafstanden.
Hvor stor skulle sikkerhedsafstanden være fra transportkøretøjet til nærmeste bebyggelse? Der fandtes ikke noget entydigt svar, men en forsigtig beregning kom frem til, at det var umuligt at transportere bomberne sikkert ind til depotet i Vestermarie.

Kommunist bygger "Christians Minde" for forsvaret.
Naboer til Vestermariedepotet og beboere langs de ruter, hvor sennepsgasbomberne transporteres fra havnene til depotet, var meget utrygge, og sagen ender hos daværende miljøminister Christian Christensen. Han iværksætter straks bygningen af et nyt depotområde længere væk fra beboede områder. Entreprenør Paul Larsen - der var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti frem til 1972, fik opgaven, og depotet finder sin plads i Almindingen syd for Fladehalle! 

Fladehalledepotet bygges.
Der graves hurtigt, og hullerne fores med færdigstøbte betonrør og dækkes over med ca. 12.000 tons tilført jord - og efter hvad tidligere medarbejdere siger - masser af byggeaffald der ellers skulle i deponi! 

Det er disse betonrør, de russiske satelitter og passager/transportfly fotograferer, og de russiske fototydere undrer sig over dimensionerne på rørerne. Det er ikke et i WAPA kendt missilsystem der anvender disse dimensioner. Men fotografierne benyttes til misinformation indenfor egne enheder til at propagandere og vise "NATOs agressivitet" ved at opføre raketsiloer dybt inde bag WAPAs linier (bag DDR's og Polens grænselinier).

Depotet kommer aldrig i brug - heldigvis! 
En Svensk og Dansk undersøgelse kommer frem til, at sennepsgassen har det bedst i havet hvor den ikke gør skade på fisk og andet liv. Dumpningsforbudet ophæves og man vender tilbage til det sikre, at dumpe sennepsgasbomberne oftest på Malkværn Skanse nordøst for Nexø. Herefter skal fartøjet renses, hvilket sker på skift af ingeniørerne fra Almegårds Kaserne, Bornholms Marinedistrikt (Pegasus gruppen) eller det daværende CF i enten Rønne eller Nexø havn - afhængig af vindretningen.

Depotet fik øgenavnet "Christians Minde" opkaldt efter daværende miljøminister Christian Christensen p.g.a. af hysteriet omkring dette helt unødvendige byggeri. Depotet blev revet ned igen i 1993. Den samlede pris for det fejlslagne projekt beløb sig til over 12 mill. kr. ialt.
I dag kan man stadig ane små forsænkninger i højen efter betonrørerne!

Selvfølgelig vidste russerne, hvad der foregik.
Dels var der de åbne kilder som landspressen, aviser, radio og tv, som beskæftigede sig med sagen, dels kunne satellitterne og de russiske fragt- og passagerfly som alle er udstyret med spionkameraer, følge hele udviklingen. Endelig fik russerne også informationer, når de under deres årlige besøg på Bornholm aflagde visit hos "venligtsindede" bornholmere! Men i denne sag blev det udnyttet til at misinformere egne raketofficerer i blandt andet Letland og måske overfor politikerne for at få øgede bevillinger. Derfor var de to lettere fuldt overbevist om, at der var raketter på Bornholm rettet mod WAPA.

Er du til geocaching, finder du stedet ved at klikke her.